Klarhed i din lederrolle
Større klarhed om dit ansvar, dine prioriteringer og de beslutninger, du skal træffe.

Dine beslutninger. Det ansvar, dine medarbejdere tager. Samarbejdet i dit team og de resultater, I skaber sammen.
Ny Tids Leder er et individuelt mentorforløb for virksomhedsejere og ansatte ledere med primært beslutningsansvar. Vi arbejder med dit personlige lederskab, relationerne til dit team og de konkrete forandringer, du ønsker at skabe.
Lad os tage en samtaleNår en virksomhed udvikler sig, ændrer kravene til ledelsen sig også. Beslutninger bliver mere komplekse, og samspillet mellem organisation, mennesker og forretning kræver skarpere prioritering.
Måske lander for mange opgaver og beslutninger hos dig. Måske står din organisation over for en udvikling, der kræver mere af dit lederskab. Eller du ønsker en erfaren mentor, som kan udfordre dig og hjælpe dig med at se din situation klarere.
Vi ser på, hvordan du leder i praksis. På relationerne, samtalerne og de beslutninger, der har betydning for både dig, dit team og virksomhedens resultater.
Vi tager fat dér, hvor dit lederskab har betydning for mennesker, samarbejde og resultater. Din konkrete situation afgør, hvad vi prioriterer.
Hvad skal du selv tage ansvar for, og hvad skal andre kunne løfte? Vi undersøger dine prioriteringer, dine vaner og de beslutninger, du bliver ved med at udskyde.
Det giver et tydeligere udgangspunkt for at lede med retning og følge op på det, du forventer.
Vi arbejder med at gøre dine forventninger tydelige og tage de samtaler, der har betydning for samarbejdet. Også når der er uenighed, uklare aftaler eller noget, der har fået lov at fortsætte for længe.
Du får sparring på aktuelle situationer, så arbejdet bliver konkret og relevant for din hverdag.
Relationen mellem dig og dit team har betydning for, hvordan I løser opgaver, deler ansvar og håndterer udfordringer.
Vi ser på, hvordan du kan skabe tydeligere rammer for selvstændighed og initiativ – og på din egen rolle i det samarbejde, du ønsker at udvikle.
Dit lederskab skal fungere i den virksomhed, du faktisk står i. Vi forbinder derfor arbejdet med dine aktuelle opgaver, organisationens størrelse og den udvikling, du ønsker at skabe.
Sammen vælger vi de forandringer, der er vigtigst, og følger op på, hvordan de bliver omsat til praksis.
Vi begynder med at forstå din situation: dit ansvar, din organisation, dine ambitioner og de udfordringer, der fylder mest.
Derefter tilrettelægger vi samarbejdet efter det, der reelt er brug for. Virksomhedens størrelse, kompleksitet og den konkrete opgave har betydning for både indhold, omfang og investering.
Vi arbejder med aktuelle beslutninger og virkelige situationer fra din hverdag.
Du får mine perspektiver, min erfaring og ærlig sparring – og du omsætter arbejdet til handling i din organisation.
Gennem samarbejdet arbejder vi hen imod:
Større klarhed om dit ansvar, dine prioriteringer og de beslutninger, du skal træffe.
Bedre forventningsafstemning, så dit team ved, hvad der forventes, og hvor I skal hen.
Mere tillid mellem dig og dine medarbejdere og et stærkere grundlag for samarbejdet.
Tydeligere ansvar og opgaver, så I ved, hvem der handler, beslutter og følger op.
Større medansvar og selvstændighed hos medarbejderne i den daglige opgaveløsning.
Bedre forudsætninger for drift og udvikling gennem klarhed, samarbejde og fælles retning.
Vi definerer sammen, hvilke forandringer der er vigtigst i netop din virksomhed.
“Tak for i dag Pernille, Jeg er ganske simpel blown away. Tak for den måde du sætter klarhed på tingene. Mit lederskab er i den grad i en udvikling. Det gælder både i relation til mine medarbejdere, men i den grad også til mig selv. Respekt herfra for at spotte så klart.”
Henrik Jakobsen
1:1 Ny Tids Leder gennem 6 måneder
Jeg har mere end 30 års erhvervserfaring med ledelse og virksomhedsdrift i Danmark og internationalt – heraf 22 år som selvstændig. Gennem årene har jeg skabt og drevet fire millionforretninger.
Min baggrund omfatter hotel- og restaurationsbranchen, Michelinmiljøet samt resorts i Asien og på Maldiverne. Jeg har ledet organisationer med op til 70 medarbejdere og arbejdet i miljøer med høje krav til kvalitet, samarbejde og resultater.
I dag arbejder jeg som businessmentor og underviser med fokus på personligt lederskab, organisatoriske relationer og forretningsmæssig udvikling.
I vores samarbejde får du et erfarent blik udefra og direkte sparring på din konkrete ledelsesopgave. Vi undersøger dine handlemuligheder, udfordrer de antagelser, der præger dine beslutninger, og arbejder med det, der har betydning for din organisation.
Ingen virksomheder og ledelsesopgaver er ens. Derfor har Ny Tids Leder ikke én fast pris eller én fast model.
Vi tager først en samtale om dit ledelsesansvar, din organisation og det, du ønsker at udvikle. På den baggrund vurderer vi, hvordan et individuelt samarbejde kan sammensættes, og du får et konkret tilbud.
Du behøver ikke have alle svarene på forhånd. Men du skal være indstillet på at se ærligt på dit lederskab og arbejde med det, der kan gøre en forskel.
Lad os tage en samtalekontakt@pernillerosenkaer.dk